FC Damsø vil være blandt Danmarks bedste kvindefodboldklubber.
Når vi spiller, er det for at vinde, men de sportslige ambitioner skal altid være i balance med hensynet til bredden. Det er vores vision at drive klubben med fodboldspillet som udgangspunkt, men hvor sociale aktiviteter udenfor banen og samarbejde med vores sponsorer også indgår som en naturlig og betydelig del af klubbens aktiviteter.
Der skal altid tages hensyn til den enkeltes individuelle lyster og evner, så klubben er et sjovt og attraktivt sted at komme.
FC Damsø skal have en sund økonomi, hvor alle indtægter i størst muligt omfang anvendes direkte til spillerne og holdene. Den daglige drift varetages af en stor gruppe engagerede frivillige, mens vores trænere skal være professionelle. Al aktivitet i klubben baseres på et værdigrundlag, som efterleves af alle med tilknytning til klubben.
FC Damsø har succes
Med disse visioner startede vi afdelingen i december 2002, og siden er det gået stærkt. Med over 275 aktive spillere, må vi konstatere, at vi heldigvis ikke er ene om visionen.
FC Damsø er en af Københavns største kvindefodboldklubber.