Damsø, CRAFT og Sport Direct forlænger aftale

Skrevet af fcdamsoe den 21 September, 2021

FC Damsø kommer også til at spille i tøj fra CRAFT/Sport Direct frem til udgangen af 2024. Det står klart, efter at FC Damsø forlængede aftalen med den svenske tøjgigant for yderligere tre år.

CRAFT´s kvalitet er indiskutabel, og Sport Direct´s leverancer har levet op til vores forventninger. 

“Vi betragter forlængelsen af aftalen som et udtryk for en gensidig tilfredshed med samarbejdet”, udtaler Maria E. Jensen, der varetager den daglige kontakt med Sport Direct.

FC Damsø var den første kvindeklub CRAFT gik i samarbejde med indenfor fodboldverden………

“Vi er rigtig glade for at være tøjpartner til FC Damsø  da Dansk kvindefodbold virkelig er på fremmarch”…. lyder det samstemmende fra Søren Olsen (CRAFT) og Carsten Nielsen (Sport Direct)

Den nye aftale blev cementeret ifm. lørdagens hjemmekamp i 2. Division imod Allerød, hvor de CRAFT-klædte Damsøkvinder desværre måtte strække våben i 2. halvleg, efter at have domineret spillet før pausen.

Carsten Nielsen fra Sport Direct og Søren Olsen der repræsenterer CRAFT var på besøg og nød det gode vejr samt en stadionpølse. På billedet flankerer de 2 FC Damsøs formand, Anker Thisted