Ny cheftræner i FC Damsø til 2021 sæsonen

Skrevet af fcdamsoe den 4 November, 2020

FC Damsøs kvinder i 1. division får ny træner i den kommende sæson. Det bliver Christina Jensen, der fremover skal stå i spidsen for et af Københavns bedste fodboldhold for kvinder. Og fra klubbens side, er man meget begejstrede for ansættelsen: “Med Christina får vi tilgang af en særdeles kompetent træner, med mere end 20 års praktisk erfaring, og en A-træneruddannelse i bagagen. Forventningen er at hun kan være med til at udvikle de enkelte spillere, og dermed løfte holdets niveau” fortæller klubbens formand Anker Thisted. Christina nikker og tilføjer “Jeg har sagt ja til opgaven fordi jeg forventer, at jeg kan tilføre noget positivt til klubben og holdet – og så glæder jeg mig til at komme ud på banerne igen” siger Christina, der har taget et fodboldmæssigt sabbatår, under Corona-krisen.

FC Damsøs 60 senior-spillere starter træningen frem mod forårssæsonen midt i januar – og så må de gældende restriktioner definere rammerne.
Spillere, der måtte være interesserede i at blive en del af FC Damsø, er velkomne til at kontakte Anker Thisted på formand@fcdamsoe.dk

Christina Jensen og Anker Thisted

Tags: , , , ,