FC Damsø til tops på ungdomssiden – udvalgt til elite øst rækken

Skrevet af René Nørgaard den 18 June, 2016

En af FC Damsøs stærkeste årgange på ungdomssiden er pigerne fra 2004. Holdet er kendetegnet ved en meget god teknik, fantastisk indstilling og glæden ved fodbold, samt en flot fremmødeprocent til træning. Pigerne har spillet fodbold i mange år og har sammen med de dygtige piger fra 2003 klaret sig flot i diverse turneringer på U13-niveau i år (selvom 2/3 af holdet var U12). Med de bedste fra årgang 2005 udgør de efter sommerferien et meget stærkt hold.

Sidste uge fik klubben så bekræftelsen på at også andre kan se potentialet i de unge Damsø-piger, da man blev udvalgt til efter sommerferien at spille i den højeste række øst for Storebælt.

Det er vigtigt for pigernes forsatte udvikling, at de bliver matchet på højeste niveau og derfor er klubben og trænerne rigtig glade for denne udvælgelse.

Tags: , , ,