U12 og 13 afslutter VinterBold turneringen med sejre.

Skrevet af René Nørgaard den 20 March, 2016

Så blev de sidste kampe i årets VinterBOLD turnering spillet i weekenden.

U12

Pigerne sluttede af med en sejr over Fremad Valby på 4-1. Der blev spillet en rigtig god gang fodbold og der blev kæmpet over hele linjen. Mathilde lavede hattrick (et af målene direkte på hjørne) og Emma stod for det sidste mål. Mint stod en forrygende kamp i målet. Silja, Karen, Mona, Camille, Merle, Josefine, Mathilde N., Emma og Laura spillede alle rigtig godt. Tak til Carlos (Lauras far) som tog dommer-tjansen.

Turneringen har været god for pigerne, da de har fået god modstand. Vi har fået en del nye spillere henover efteråret, så det har været godt at få pigerne ud at spille kampe, så de kan udvikle sig.

U13

Pigerne vandt 2-1 over Herlev IF på mål af Anna og et selvmål. Modstanderen var som sædvanlig et hoved højere end os, men det gik (som sædvanlig) ikke pigerne på. Efter en lidt sløv start får vi overtaget i kampen. De sidste 20 minutter af 1. halvleg spiller vi forrygende godt, har gode afleveringer, gode løb med og uden bold og er aggressive. Vi skaber 5-6 store chancer, desværre får vi ikke omsat spillet til mål. Men en af de bedste halvlege vi har spillet i år. I 2. halvleg er det mere lige. Vi kommer bagud, men får fortjent vendt kampen i de sidste 5 minutter til en sejr.

Resultatet af turneringen er, at U13 slutter på en meget flot 3. plads. Vi har mødt 5 øst-række hold (rækken over os), men har på intet tidspunkt været udspillet. Det er kun nr. 2 og 3 i øst-rækken, der slutter bedre end os. Imponerende når man tager i betragtning, at holdet for 2/3 vedkommende består af U12’ere. Man kan se på pigerne at talenttræningen de har fået i løbet af efteråret og vinteren bærer frugt.

Tags: , ,